Home


Projekt

23 km ny jernbane mellem Køge og Ringsted

21.11.2013

Med Aarsleff som totalentreprenør er Gottlieb Paludan Architects blevet prækvalificeret til at byde på anden etape af den nye jernbane mellem København og Ringsted. Opgaven, som kaldes TP50, omfatter ca. 23 kilometers anlægs-, landskabs- og konstruktionsarbejder på strækningen mellem Køge og Ringsted. Med på teamet er også Rambøll.

Den nuværende jernbane mellem København og Ringsted over Roskilde er en af de mest benyttede og vigtigste banestrækninger i Danmark. I perioden 2010-2018 anlægger Banedanmark en ny dobbeltsporet, elektrificeret jernbane fra København over Køge til Ringsted. Banen bygges til hastigheder på op til 250 km/t. for persontog og er Danmarks første jernbane, som kan betjene højhastighedstog.