Home


1 /
Viden

Bygning og landskab skal sammen skabe den fulde DGNB-cyklus 

31.10.2018

Emma Hessner er uddannet landskabsarkitekt og DGNB-konsulent i byområder. Hos Gottlieb Paludan Architects arbejder hun med en kombination af det rekreative landskab, landskaber mellem byen og det åbne land samt byplanlægning.

Emma fortæller her om hvordan landskab og byggeri kobles sammen i de projekter hun arbejder med og hvordan grønne certificeringsordninger kan skabe merværdi for bygherre.  

Hvordan har landskabelig bearbejdning betydning for byggeri?
Byrum og landskaber har store potentialer i forhold til bæredygtigt arkitektur, bl.a. fordi det er så basale elementer i jordens cyklus man arbejder med som jord, vand og planter. Når vi kobler disse elementer til bygninger, arbejder vi med en hel cyklus. Hvorimod vi kun arbejder med den halve cyklus hvis vi kun fokuserer på bygningerne. Et konkret eksempel er naturplanen for de industribygninger vi pt bygger i Danmark. Her har vi bl.a. arbejdet med jordbalance for at undgå ressourcespild, ved at placere den tiloversblevne jord, der opstår når man graver ud til fundament et andet sted inden for projektområdet. Det er netop her vi som landskabsarkitekter kommer i spil. En af vores vigtige opgaver er at gå ind og vurdere og tegne mulighederne for hvor og hvordan den opgravede jord kan anvendes aktivt. Udover at det er mere bæredygtigt at genanvende jorden indenfor samme byggefelt, er det også en god økonomisk gevinst for bygherren, for alternativt skal det køres væk og deponeres, og det er dyrt.

I naturplanen har vi også arbejdet med vandafledning og lagt en vandhåndteringsstrategi samt en plan for naturpleje, biodiversitet og drift af arealerne. Umiddelbart kan det virke fordyrende med alle de tiltag, men i sidste ende har det stor effekt på omkostningerne. Samtidig får bygherren både et økonomisk ansvarligt projekt, og et grønt image. Naturplanen sikrer et robust og tilgængeligt landskab, der er en del af hele regionens naturplan. Det bliver et landskab, der kan klare sig selv og udvikle sig.

Mange af de klimaudfordringer vi i dag og fremover står overfor skal blandt andet løses af landskabsarkitekter. Vi kan nemlig gøre rigtigt meget med landskabelig bearbejdning. Solrødgård - Klima og miljøpark, der ligger i Hillerød i Danmark, er et andet interessant projekt hvor vi har bearbejdet landskabet til at kunne håndtere vandet i forbindelse med ekstremt regnvejr. Vi har taget udgangspunkt i områdets landskabelige kvaliteter og grundens topografi og skabt et nyt landskab med åer og våde enge. Vådområdet er etableret med udgangspunkt i Slåenbækken og Havelse å, som ved større nedbørsmængder udvider sig til en sø, der kan modtage regnvand fra klima- og miljøparken. Ved ekstremnedbør, afhjælper søen faktisk de omkringliggende områder, da nedbøren derfra også optages i søen. Et projekt som dette er opstået ud fra byggeriet, men bearbejdningen af landskabet har lige så stor betydning for det omkringliggende område, og bygning og landskab tilsammen skaber igen den hele cyklus der lokalt løser en generel klimaudfordring.

,,  

Mange af de klimaudfordringer vi i dag og fremover står overfor skal blandt andet løses af landskabsarkitekter. 

Hvordan spiller DGNB certificering for byområder og byggeri sammen?
Når man arbejder med landskaber og herunder også grønne byrum, er man nødt til at tænke proces og drift. Her på tegnestuen mener vi, at det er vigtigt at kunne se og forstå helheden. Landskaber er organiske og har en livscyklus som er langsommere end bygningerne, men det er først i samspillet mellem landskab og bygning, at man kan tale om denne her fulde DGNB cyklus, som jeg taler om. I DGNB certificeringen deler vi projektet ind i en masse kriterier for at konkretisere og kunne måle på enkelte dele, men det er i synergieffekten at det bliver interessant. Det er ikke interessant at tage et enkelt felt og gøre noget lige der, medmindre du er bevidst om, at hvis du gør noget lige præcis der, har det en økonomisk, social og miljømæssig effekt.

 

,,  

 

Det er vigtigt at kunne forstå helheden. 

Hvad er det særlige ved at arbejde med landskabsarkitektur?
Når vi arbejder med landskabelige løsninger er det ofte nogle problematikker som fx håndtering af overskudsjord eller for den sags skyld regnvand, som skal vendes til noget positivt. Et eksempel på dette er Regnvandsprojektet i Kagså i Danmark. Baggrunden for projektet er, at Kagsåen i dag er stærkt påvirket af spildevand, og nærområderne belastes af oversvømmelser fra åen under kraftige regnhændelser. Derfor har vi med landskabsbearbejdninger, skabt plads og volumen på terræn til regnen. Det er bl.a. gjort ved at grave ud og give plads til vandet, men på en måde så området stadig kan opretholde sin funktion som rekreativ park, et regionalt stiforløb og naturområde.

Det er områdets bymæssige og landskabelige potentialer, der bliver afsæt for løsningerne og skaber synergi mellem de tekniske behov og de landskabelige herlighedsværdier. Oplevelsen af vand bliver i det her tilfælde vendt til en kvalitet og ’bagsiderne’ bliver omdannet til et spændende og attraktivt byrum med aktiviteter og opholdsmuligheder.