Home


Viden

Design til cykelbyer

22.06.2015

København er netop blevet kåret som verdens bedste cykelby i den omfattende undersøgelse Copenhagenize Index 2015. Men hvordan er det lykkedes for København at gøre cyklen til den mest attraktive transportform? Det er en opskrift med mange forskellige ingredienser, lige fra politiske ambitioner og investeringer til små designløsninger med stor effekt. Mange af disse designløsninger fungerer også som daglige anerkendelser, og de minder cyklisterne om, at de er ønskede og påskønnede i bybilledet.

Vi har samlet en håndfuld designløsninger i denne korte video. Nogle af løsningerne er implementeret bredt, andre testes stadig i byen. Videoen viser også ladcykelparkeringsløsningen Meno, som er designet af Gottlieb Paludan Architects og produceres af Veksø.

"Meno er latin og betyder 'mindre'. Og det er netop essensen af designet, at parkeringskilen skal optage så lidt plads som muligt, samtidigt med at den har et funktionelt og minimalistisk design", siger designer Michael Stabell, der har designet kilen.

Parkeringskilen gør det nemt at parkere og låse sin ladcykel, hvilket ellers kan være besværligt på grund af cyklernes store størrelse og vægt. Meno ladcykelparkeringen bliver i øjeblikket rullet ud på Frederiksberg, i Aarhus og Odense.

Se filmen her

Læs mere på Veksøs website.