Home


Event

Faglige Fredagssaloner, forår 2019

13.02.2019

Gottlieb Paludan Architects afholder en række faglige fredagssaloner i løbet af foråret 2019. Tegnestuen får bl.a. besøg af professor ved institut for design og kommunikation på Kunstakademiets Arkitektskole, Anders Brix, som vil holde en forelæsning om japansk arkitektur. Kjeld Vindum, lektor ved Kunstakademiets Arkitektskole, vil holde en forelæsning om facader og professor ved institut for bygningskunst og kultur på Kunstakademiets Arkitektskole, Christoffer Harlang vil fortælle om arkitekturens nordiske tradition. Forelæsningerne er åbne for fagfæller, samarbejdspartnere, bygherrer og venner af Gottlieb Paludan Architects.

Forelæsningerne vil tage udgangspunkt i GPAs 5 designprincipper:

Vi tænker helheden først
– kontekst og funktion går forud for form

Forenklingens kunst er den største
 – vi vil hellere skrælle af end læsse på

Vi analyserer før vi former
- og gør ikke noget blot fordi vi kan

Vi søger tidløse og robuste løsninger
– som afsæt for bæredygtig og god arkitektur

Skønheden skal altid tilgodeses
- ingen opgave er for lille til den rigtige og smukke løsning