Home


1 /
Event

GPA inviterer til lysoplevelser under Arkitekturens Dag  

21.09.2016

Under Arkitekturens dag d. 3. oktober, inviterer GPA til rundvisning, en varm kop kaffe og oplevelse af Nørreport Stations særlige belysning.

Mød arkitekterne Marianne Jørgensen og Jesper Ravn og fra GPA, der viser rundt blandt cykelbede, oplyste tage og bl.a. løfter sløret for, hvad der gemmer sig bag det oplyste glas omkring de 11 ventilationstårne på stationspladsen. 

Nørreport Station er Danmarks travleste trafikknudepunkt og har efter transformationen fået ny identitet såvel om dagen som om natten. Pladsen er formet af menneskers flow og færden, hvor svævende tage og forsænkede cykelbede tilpasser sig de naturlige vandrestier.

I transformationen af forpladsen har såvel arkitekturen som belysningen handlet om at skabe komfort, bekvemmelighed, fremkommelighed, overskuelighed og tryghed. Lyssætningen er væsentlig en del af projektets ide, hvilket gør stationens særlige nattestemning værd at opleve. 

Det er Gottlieb Paludan Architects (GPA) og COBE, der i fællesskab har stået bag redesignet og ombygningen af Nørreport Station. Belysningen er designet i samarbejde med det østrigske lysfirma Bartenbach.
                                
Arrangementet er gratis, men tilmelding nødvendig. 

Tid og sted
mandag den 3. oktober, kl. 20-21. Mødested: Fiolstræde 44, (foran indgangen til Kosmopol).

Tilmelding
Skriv til projektleder Anna Bisgaard-Nøhr på abn@gottliebpaludan.com hvis du ønsker at deltage.  

Læs mere om Arkitekturens dag her