Home


1 /
Projekt

Prisvindende cykelparkering

26.06.2015

Gottlieb Paludan Architects og COBE modtager årets Skub-op-pris for det innovative design af cykelparkeringen ved Nørreport Station.

Prisen uddeles af Københavns Kommune og går til rådgiverteamet for at have leveret et projekt, der har oversteget kommunens forventninger og dermed har "hævet barren" i forhold til fremtidige projekter i byen.

Cykelparkeringen ved Nørreport Station er udvidet fra 900 til 2100 pladser. Cykelstativerne er særligt udviklede til at kunne rumme mange cykler på minimal plads. Samtidigt har rådgiverteamet sænket cykelparkeringen, så der opstår en række ”cykelbede”, hvilket bidrager til, at de mange cykler er synlige og tilgængelige, uden at blokere udsyn og overblik på den stationsplads. Cykelbedene indgår i en samlet ombygning af Nørreport Station, som har skabt et nyt og attraktivt byrum omkring Danmarks travleste station.

Prisen blev overrakt d. 25. Juni ved et debatarrangement om fremtidens fremkommelighed i København. Med 1.000 nye københavnere hver måned og mange flere rejser i fremtiden, bliver fremkommeligheden i København udfordret i de kommende år. Derfor har København allerede i dag brug for infrastrukturløsninger, der kan sikre fremkommelighed, byliv og attraktive byrum.