Home


1 /
Arkitektur & Design

Kontrolrum for S-tog, Specialinventar

Rammerne for overvågning af S-togs nye signalanlæg er på plads, med ideelle arbejdsforhold for operatørerne

Et nyt signalanlæg til Københavns S-tog installeres i disse år. Siemens leverer alt fra selve signalanlægget til inventaret i det nye kontrolrum, hvorfra Banedanmark styrer S-banen og DSB afvikler passagerinformationen.

Gottlieb Paludan Architects har udviklet pulte, opbevaringsmøbler og beklædning af videovæggen som er opstillet i kontrolrummet i Trafiktårnet, opført nær Dybbølsbro i København.

Udgangspunktet for disponering og udvikling af inventar er brugernes fysiske, ergonomiske og psykologiske arbejdsforhold, som er undersøgt nøje.

Alle forhold omkring anvendelsen af pultene er blevet gransket: Pladsforhold for brugerne, oversigtsforhold omkring monitorer og storskærm, afvikling af kabling i pultene, inventarets bidrag til rumakustikken mv.

Inventarets form og udseende matcher bygningen og rummet, således at der opnås et samlet indtryk af høj kvalitet og en velgørende visuel ro, der understøtter de processer, der finder sted i kontrolrummet.

Projektets lokation