Home


1 /
Erhverv & Administration

Scion DTU - FMC Laboratorie

Gottlieb Paludan Architects er arkitekter på det nye regionale forskningscenter for FMC, etableret i det eksisterende kontorbyggeri på Scion DTU, Hørsholm.

Det nye center for FMC Corporation skal understøtte virksomhedens vækstpotentiale i Europa i forbindelse med blandt andet købet af den danske virksomhed Cheminova i april 2015. Hovedsædet i Scion DTU, Science and Technology Park, i Hørsholm skal være en hub for forskning og udvikling (R&D), regionale administrative funktioner samt regionale salgsaktiviteter. 

FMC Corporation er en virksomhed med ca. 7.000 ansatte fordelt på 3 segmenter - FMC Agricultural Solutions, FMC Health and Nutrition samt FMC Lithium. FMCs hovedsæde i Hørsholm indrettes i en eksisterende kontorbygning, med administration og laboratorier til ca.140 medarbejdere, samt et nyt drivhus med kælder. 

Stueetagen indrettes til Agriculture - primært med laboratorier, men også et mindre kontorareal og mødefaciliteter. Fra stueetagen er der ligeledes nem adgang til det nyetablerede drivhus via en glasgang. På 1. sal indrettes laboratorier, open-plan kontorer og cellekontorer til Health and Nutrition og 2. sal er udelukkende en blanding af open-plan og cellekontorer.

Projektets lokation