Home


Projekt

Ny trafikterminal på vej i Hjørring

27.09.2013

En ny kompakt busterminal ved Hjørring Station skal skabe bedre sammenhæng mellem transportformerne og gøre det nemmere for brugerne at skifte mellem de kollektive trafikmidler i byen. Projektet vil danne et sammenhængende terminalområde med korte gå-afstande og forbedre parkerings-og adgangsforholdene for cykler, taxaer, og privatbiler, således at mulighederne for kombinationsrejser lettes betydeligt. Der er særligt fokus på at forbedre forholdene for cyklisterne og antallet af cykelparkeringspladser øges da også markant i den nye terminal. Gottlieb Paludan Architects og Grontmij har afleveret projektforslag til den nye busterminal og projektet fortsætter nu ind i næste fase med forventet færdiggørelse i slutningen af 2014.