Home


Projekt

Topsoe Fuel Cell indvier nyt laboratorium

31.03.2014

Topsoe Fuel Cell indviede fredag 28. marts et nyt laboratorium ved hovedkvarteret i Lundtofte nord for København. Det nye højteknologiske laboratorium er indrettet i en ældre industrihal, ombygget til formålet med GPA som arkitekt.

Dele af den 18.000 m2 store hal er allerede delvist transformeret og huser således også et testcenter for virksomhedens udvikling af brændselsceller. Det nye laboratorium skal bl.a. styrke virksomhedens muligheder for at forske i hvordan forskellige materialer reagerer, når de indgår i de energiskabende processer i en brændselscelle. Topsoe Fuel Cell er datterselskab af Haldor Topsøe A/S og har som mål at udvikle og producere kompakte og miljøvenlige brændselscelleenheder til salg med henblik på produktion af elektricitet og varme.