En ny offentlig park ved Microsofts datacenter i Høje-Taastrup
I Høje-Taastrup har et nyt offentligt byrum set dagens lys. Ved siden af et af Microsofts nye datacenter er Officeparken åbnet – en over 40.000 m² stor offentlig park udviklet i samarbejde mellem Microsoft og Høje-Taastrup Kommune og udformet af Gottlieb Paludan Architects.
Den nye park handler om mere end at skabe grønne, lokale områder. Den er et eksempel på en tilgang, hvor udviklingen af digital infrastruktur også skal berige hverdagen for de mennesker, der bor i nærheden.
Parken er blevet til som en videreudvikling af den nødvendige, landskabelige infrastruktur omkring datacentret som regnvandsopsamling og støjafskærmning. Kommunen ønskede sig større grønne arealer, bygherren støttede ønsket og det banede vejen for en designproces med Gottlieb Paludan Architects.
Målet var at skabe noget af varig værdi for lokalsamfundet – et rum, der opmuntrer til samvær, støtter biodiversitet og på en gennemtænkt måde integrerer datacenteret i det omkringliggende miljø.
Designteamet anvendte lokal overskudsjord til at skabe naturlige støjvolde og et bølgende terræn, der både tjener æstetiske og akustiske formål. Eksisterende træer og beplantning blev bevaret og suppleret med nye træer og buske, så parken virkede veletableret fra dag ét. Vandmiljø med nye søer og en beplantningsstrategi baseret på hjemmehørende arter – herunder blomsterenge, krat og åbne lunde – fremmer biodiversitet og giver levesteder for det lokale dyreliv.
Selvom parken allerede er taget i brug af de lokale borgere, vil landskabet fortsætte med at udvikle sig. Det kan tage ti til tyve år, før beplantningen er fuldt udvokset. Fleksibilitet og rummelighed er indbygget i designet, så der er plads til, at lokalsamfundet selv kan præge den fremtidige brug, for eksempel gennem etablering af legepladser, yderligere beplantning eller nye samlingssteder.
Tilgangen afspejler en voksende tendens inden for bæredygtig byudvikling: offentligt-privat samarbejde om tekniske anlæg, der kombinerer hensynet til naturen med åben adgang for borgerne. Officeparken i Høje-Taastrup viser, at et datacenter kan være mere end blot teknisk, digital infrastruktur. Det kan også være en nabo, en samarbejdspartner – og en park.
Situationsplan. Parken strækker sig over 40 hektar.
Se flere billeder fra indvielsen her
1/8
Viden & Aktuelt
Læs om vores aktuelle projekter, begivenheder, virksomhedsnyheder og den viden, vi løbende deler.
Se alleVores rådgivning
Byggeri, landskab og design er de tre arkitektoniske discipliner, der tilsammen udgør fundamentet i vores arbejde. Vi anvender vores tværfaglige ekspertise på tværs af arbejdsområder og projekter for at skabe den bedste sammensætning af kompetencer og levere integreret arkitekturrådgivning, der matcher opgavens unikke krav. Vi arbejder især med energi, industri og transport.
Læs mere