Arkitektonisk analyse og værdisætning af det historiske beholderanlæg

Vandanlægget består af 10 vandbeholdere og 20 nedgangstårne og blev fredet i 1999. Begrundelsen for fredningen er de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier i anlægget udført af arkitekt Ib Lunding, som skal videreføres i det moderniserede anlæg. Hver af anlæggets nedgangs- og ventilationstårne har små cirkulære ruder placeret uregelmæssigt i betonkappen og hvert illustrerende et stjernebillede. De enkelte bygninger har således hver sit arkitektoniske udtryk i form af dekoration i et ellers robust og teknisk anlæg. HOFOR har, i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen, peget på et af Gottlieb Paludan Architects’ 3 løsningsforslag, som dels bevarer forsyningssikkerheden og en del af den fredede bygningsmasse, samt dels giver mulighed for at modernisere den ene halvdel af beholderanlægget således, at HOFOR i fremtiden kan opbevare vandet sikkert og i overensstemmelse med nutidens krav til opbevaring af drikkevand. For at modernisere det eksisterende vandreservoir er det nødvendigt at tilføre det nordligste plateau et øvre niveau til brug for regelmæssig inspektion af de overdækkede beholdere samt tilføje mindre bygværker i form af niveaufri adgange placeret i de græsbeklædte skråninge. For at den foreslåede løsning kan videreføre den høje arkitektoniske værdi i et moderniseret anlæg skal materialer og detaljer afspejle det allerede anvendte arkitektoniske sprog. De nye bygningskroppe skal udformes med fokus på en høj detaljeringsgrad og med anvendelse af materialer, der spejler de nuværende detailløsninger. Materiale valg skal vælges med øje for en patinering og en robusthed der taler sammen med de eksisterende bygninger i karakter og overflader.