Alle mennesker skal kunne bevæge sig trygt og værdigt gennem vores fælles byrum og bygninger. I komplekse anlæg som stationer, terminaler og andre offentlige knudepunkter er universelt design ikke bare en funktion – det er et grundlæggende designprincip, der sikrer lige adgang og høj funktionalitet for alle, uanset fysiske eller kognitive forudsætninger.
UdforskKøbenhavns nye trafikknudepunkt
Metro & Jernbane
København Syd Station
København, Danmark
Gottlieb Paludan Architects har rådgivet om udviklingen af København Syd - hovedstadens nye trafikknudepunkt.
Købehavn Syd (tidligere Ny Ellebjerg) Station er en del af et infrastrukturelt knudepunkt med S-tog, regionaltog, metro og busser. Stedet var tidligere kendetegnet af det store jernbanetracé, der afskar de omgivende - meget forskellige - bydele fra hinanden hvor den nye station har skabt bedre forbindelse mellem de forskellige bydele og trafikformer.
En tilgængelig og overskuelig overgang mellem transportformer
Stationens tunneller er ligeledes designet med fokus på tryghed og kvalitet, understøttet af viden om, hvad der skaber behagelige offentlige rum.
Loftet, opbygget af trekantede elementer, skaber et spil af lys og skygger, som minder om solens stråler gennem trækroner. Denne lysvirkning forbedrer rummets atmosfære og øger den oplevede tryghed hos passagererne.
Røde mursten som en sammenhængende visuel markør
Sammen skaber vi sammenhængskraft
København Syd er udviklet med fokus på brugeroplevelse og funktionalitet, hvilket gør det nemt og trygt for passagerer at skifte transportmiddel. Stationens intuitive concourseområde skaber smidig omstigning og sikker adgang til forskellige trafikformer.
Udfordring
Den primære designudfordring ved København Syd var at transformere en ældre togstation til et af hovedstadens mest centrale infrastrukturelle knudepunkter. Projektet blev designet til at sikre en effektiv og smidig overgang mellem S-tog, regionaltog, metro og busser. Selvom stationen er et åbent område og ikke en traditionel stationsbygning, skulle designet stadig integrere alle nødvendige elementer for at sikre funktionalitet og opfylde kravene til en moderne station.
Metode
For at skabe sammenhæng mellem de mange transportformer på København Syd, har Gottlieb Paludan Architects udformet et åben og tilgængelig concourseområde, der både kan håndtere store passagerflows og skabe en intuitiv overgang mellem de forskellige transportformer, understøttet af en visionær flowstrategi for hele det omkringliggende område og dets kvarterer.
Impact
København Syd er både et nyt trafikalt knudepunkt og en arkitektonisk løsning der bidrager til styrket sammenhæng, tilgængelighed, identitet og tryghed på et fragmenteret sted i byen. Projektet har været med til at skabe et endnu stærkere kollektivt trafiknet, der øger mobiliteten i hovedstadsområdet og fremmer byplanlægningen i nærområdet.
Lysdesignet spiller en central rolle
1/11
Specialistviden
Vores medarbejdere behersker en lang række specialistkompetencer, som anvendes på tværs af forskellige projekter og arbejdsområder.
Læs mere om vores specialistvidenRelaterede projekter
Vi har organiseret vores projekter i et antal arbejdsområder, som du kan filtrere efter på projektsiden. Hvis du følger linket herunder, kan du se et udvalg af andre projekter indenfor det aktuelle arbejdsområde.
Se alle projekter indenfor Metro & Jernbane