Fjernkølecentral i Borgergade: Harmonisk integration af teknologi og æstetik

Energi & Industri

Borgergade Fjernkølecentral
København, Danmark

Hofor’s fjernkølecentral i Borgergade er beliggende på den grund, hvor der tidligere var et elværk, som i en årrække blev brugt som teaterscene under navnet Turbinehallerne. Kølecentralens lukkede bygningsudtryk afspejler kølecentralens beliggenhed i Københavns indre by, omgivet af boliger og kontorer. Det tekniske anlæg støjer en del og bygningens udførelse og detaljering tager i høj grad udgangspunkt i at håndtere denne udfordring.

Kølecentralen er udført som en diskret og enkel bygning i røde tegl, som er karakteristisk for mange af den tidlige industrialismes byggerier i samme område. Den formmæssigt neddæmpede bygning er udsmykket med dekorativt teglstensarbejde, hvor hvert andet skifte i den lange teglstensfacade er trukket tilbage – såkaldt reces-murværk. Fjernkøling har de samme fordele for forbrugerne som fjernvarme: Sikker forsyning, miljømæssig optimering og uafhængighed fra egne installationer. Der udover undgås støjende og skæmmende aggregater i bymiljøet når anlæggene centraliseres.

Bygherre
HOFOR A/S
Status
Udført
Omfang
1000 m2
År
2010
Samarbejdspartner
COWI
Rådgvining
Fotos
Gottlieb Paludan Architects

Energieffektiv fjernkøling i København

Fjernkøling leveres gennem højisolerede rør fra kølecentraler, beliggende i byen nær store forbrugere. I kølecentralen nedkøles det cirkulerende vand efter tre principper: i de kolde vintermåneder hentes såkaldt frikøling fra vandet i Københavns havn. Når kølebehovet stiger, anvendes overskydende fjernvarme til absorptionskøling. I den varmeste tid suppleres med traditionelle, el-drevne køleaggregater. Sidstnævnte teknik er den gængse i ethvert kølesystem, og også den mest energikrævende.

Billedetekst mangler

Billedetekst mangler

Borgergade fjernkølecentral genoptager en afbrudt tradition for brug af teglarbejde af høj kvalitet, også når det gælder brugsbygninger.

1/6

Specialistviden

Vores medarbejdere behersker en lang række specialistkompetencer, som anvendes på tværs af forskellige projekter og arbejdsområder.

Læs mere om vores specialistviden

Arkitekturen sætter varige spor. Når vi arbejder med eksisterende bygninger, bærer vi et ansvar – for ressourcerne, for vores bygningskultur og for at skabe løsninger, der kan holde i mange år. Transformation handler om at bringe nyt liv til det bestående og finde nye funktioner til bygninger, der har udtjent deres oprindelige formål. Det kræver omtanke, faglig indsigt og et langsigtet blik på både klima, økonomi og samfundsmæssig værdi.

Udforsk

Energi & Industri

Energianlæg og industribyggerier er afgørende for den grønne omstilling. Vi designer tekniske anlæg, der kombinerer funktion, sikkerhed og æstetik – og skaber merværdi for både mennesker og omgivelser.
Læs mere

Vil du høre mere om Borgergade Fjernkølecentral ?

Clement Bue Maali

Tegnestuechef