Genåbning af historisk indgang til Københavns Hovedbanegård

Byudvikling & Mobilitet

Københavns Hovedbanegård, Genåbning af trappe mod Reventlowsgade
København, Danmark

Genåbningen af indgangen, der vender ud mod Reventlowsgade, forbedrer passagerflowet og skabe mere tryghed på og omkring stationen.

Projektet, som blev gennemført i tæt samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen, omfattede en genåbning og renovering af det lukkede indgangsparti samt en minutiøs genopbygning af den historiske trappe. Den gamle trappe blev fritlagt og bygningsdele analyseret af Teknologisk Institut, hvilket gjorde det muligt at genskabe den oprindelige betonblanding og fremstille et antal specialklinker, som ikke længere er i produktion.

Bygherre
DSB Ejendomme
Status
Udført
År
2024
Samarbejdspartner
Artelia, Elindo, Teknologisk institut, Emil Nielsens Smedeværkted
Rådgvining
Fotos
Gottlieb Paludan Architects

Historisk indgang genskabt med moderne krav til sikkerhed og tilgængelighed

Den genåbnede indgang er designet til at imødekomme nutidens sikkerheds- og tilgængelighedskrav og trappen er blandt andet udstyret med forkants-markeringer i stål med indlagt kontrastmarkering og skridsikring i kunststof. Trappeværn er håndsmedet og dets historiske design er genskabt, men forhøjet i forhold til det oprindelige værn for at opfylde moderne sikkerhedsstandarder. Det originale gulvdesign er ligeledes genskabt og opdateret med ledelinjer for bedre tilgængelighed.
Projektet bidrager både til forbedret funktionalitet og tryghed for de rejsende og til bevarelse af vores bygningsmæssige kulturarv.

1/14

Specialistviden

Vores medarbejdere behersker en lang række specialistkompetencer, som anvendes på tværs af forskellige projekter og arbejdsområder.

Læs mere om vores specialistviden

Fredede og bevaringsværdige bygninger rummer arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter, der giver dem en særlig betydning i vores byggede miljø. De vidner om tidligere tiders håndværk, æstetik og samfundsforhold – og kan samtidig danne unikke, nutidige rammer for liv, arbejde og oplevelser. Men med de store kvaliteter følger også særlige krav og hensyn, der gør arbejdet med fredede bygninger til en kompleks og specialiseret disciplin.

Udforsk

Byudvikling & Mobilitet

Byer er i konstant forandring. Vi udvikler løsninger, der fremmer sammenhæng, mobilitet og livskvalitet - og som skaber værdi på tværs af byrum, infrastrukturer og lokale fællesskaber.
Læs mere

Vil du høre mere om Københavns Hovedbanegård, Genåbning af trappe mod Reventlowsgade?

Tine Kjærulff Bay

Kreativ direktørArkitekt MAA