Gottlieb Paludan Architects udformer tre nye trafikcentraler i Sverige
I samarbejde med AFRY og BBH Arkitekter skal Gottlieb Paludan Architects udforme tre kombinerede trafikcentraler for svenske Trafikverket. Projektet omfatter både nybyggeri, ombygning og udvidelse – og projektets overordnede formål er at tilpasse trafikcentralerne i Gävle, Göteborg og Malmö til indførelsen af Sveriges nye togstyringssystem og samle kontrollen af vej- og jernbanetrafikken i de samme trafikcentraler.
Gottlieb Paludan Architects bliver underrådgiver for AFRY med det overordnede designansvar for arkitektur og landskab for alle tre trafikcentraler. På opgaven i Gävle samarbejder vi med BBH Arkitekter fra Stockholm.
I Göteborg bliver der tale om en ombygning, i Malmø om nybyggeri og i Gävle om en udvidelse og ombygning. Projekterne skal forbedre den fysiske sikkerhed i bygningerne, højne standarden for arbejdsmiljøet og bidrage til større fleksibilitet i driften.
Vi ser frem til at bidrage med vores erfaring og ekspertise inden for design af trafikcentraler og kontrolrum i Sverige. Vi har arbejdet på flere lignende projekter i Danmark med gode resultater, tilfredse kunder og et reduceret klimaaftryk. Nu fortsætter vi rejsen og bidrager til mere bæredygtig transport i Sverige, siger Mette Lyng Hansen, CEO hos Gottlieb Paludan Architects.
Foto: Stefan Nilsson / SJ
Viden & Aktuelt
Læs om vores aktuelle projekter, begivenheder, virksomhedsnyheder og den viden, vi løbende deler.
Se alleVores rådgivning
Byggeri, landskab og design er de tre arkitektoniske discipliner, der tilsammen udgør fundamentet i vores arbejde. Vi anvender vores tværfaglige ekspertise på tværs af arbejdsområder og projekter for at skabe den bedste sammensætning af kompetencer og levere integreret arkitekturrådgivning, der matcher opgavens unikke krav. Vi arbejder især med energi, industri og transport.
Læs mere