Renovering af station med fokus på forbedring af funktionalitet og æstetik

Metro & Jernbane

Birkerød station
Birkerød, Danmark

Gottlieb Paludan Architects har været arkitekter på renoveringen af en række stationer på Nordbanen mellem København og Hillerød.

Ved Birkerød Station er passagerflow og cykelparkering forbedret ved at fjerne et tidligere fragthus og give plads til et nyt cykelparkeringsanlæg med direkte adgang til perronerne. De eksisterende og slidte trappeoverdækninger er revet ned og erstattet af nye, højere perrontage, der står i diskret kontrast til de oprindelige stationsbygninger fra 1864.

Bygherre
DSB
Status
Udført
År
2018
Rådgvining
Fotos
Lars Rolfsted Mortensen
De nye afskærmninger ved trappenedgangene er udført som lavere brystningsvægge med skaller i lys fiberbeton. Det nye trapperum på ø-perronen er udført som et lukket venterum, men helt glasinddækket, så man nu har åbent kig hele vejen på tværs af stationsområdet. Tunnel og trapper er blevet istandsat med en belægning af mørke, indfarvede betonfliser, der er udført med særligt fremstillede kontrastmarkeringer af gul beton for bedre sikkerhed.
Opgaven sker som et led i projektet ”Fremtidens S-togsstationer”, hvor DSB renoverer alle stationer på S-togsnettet over en periode på 8-10 år.

1/5

Specialistviden

Vores medarbejdere behersker en lang række specialistkompetencer, som anvendes på tværs af forskellige projekter og arbejdsområder.

Læs mere om vores specialistviden

Lys er en uundværlig del af vores hverdag. Det skaber de rammer, vi lever og arbejder i, og har en afgørende indvirkning på vores velvære. Når lyset er godt, understøtter det os i vores aktiviteter, skaber tryghed og styrker den visuelle oplevelse af de steder, vi færdes. Derfor er det vigtigt, at lysdesign planlægges med omtanke og indsigt for at understøtte både funktion og æstetik i vores rum og bygninger.

Udforsk

Alle mennesker skal kunne bevæge sig trygt og værdigt gennem vores fælles byrum og bygninger. I komplekse anlæg som stationer, terminaler og andre offentlige knudepunkter er universelt design ikke bare en funktion – det er et grundlæggende designprincip, der sikrer lige adgang og høj funktionalitet for alle, uanset fysiske eller kognitive forudsætninger.

Udforsk

Arkitekturen sætter varige spor. Når vi arbejder med eksisterende bygninger, bærer vi et ansvar – for ressourcerne, for vores bygningskultur og for at skabe løsninger, der kan holde i mange år. Transformation handler om at bringe nyt liv til det bestående og finde nye funktioner til bygninger, der har udtjent deres oprindelige formål. Det kræver omtanke, faglig indsigt og et langsigtet blik på både klima, økonomi og samfundsmæssig værdi.

Udforsk

Metro & Jernbane

Velfungerende metro- og jernbanesystemer spiller en stor rolle for sammenhængen i manges hverdag. Vi arbejder med at udvikle og designe funktionelle og trygge stationer, der understøtter tilgængelighed, flow og gode oplevelser for alle brugere.
Læs mere

Vil du høre mere om Birkerød station?

Inge Fredslund

Leder af Metro & Jernbane, Projektleder, DGNB-konsulentArkitekt MAA